Virksomheden KSB Broderi startede tilbage i år 2000, da jeg købte et lille broderifirma, som broderede navn på håndklæder – primært til private.

Med et eksisterende varelager og en 2-længet landejendom med gildesal i udkanten af Ringkøbing, hvor der var plads til både maskine og varelager, kunne firmaet KSB Broderi starte straks. Hurtigt derefter fulgte broderi til erhvervskunder, som i dag udgør hovedparten af forretningen.

Vi har aftaler med flere BtB kunder; både byggemarkeder, tøj butikker, sportsforretninger mv., som vi hjælper med store og små broderiopgaver for deres kunder. Ligeledes har vi direkte kontakt til mange store og små virksomheder, der indkøber tøj og reklameartikler flere forskellige steder fra og derfor kommer direkte til os med deres ordre.

Vi broderer stadig navn på dåbskjoler – ligesom vi stadig sælger håndklæder via webshoppen her på hjemmesiden. Vi har stor succes med at broderer navn på håndklæder til jule-, fødselsdags-, dåbs-, bryllupsgaver mv.

Det gik hurtigt sådan, at jeg ikke selv kunne følge med efterspørgslen, og jeg begyndte derfor at ansætte medarbejdere til at betjene maskinerne. Pladsen i gildesalen blev også lidt trang, så i 2007 byggede jeg en 3. længe på ejendommen, hvor virksomheden hører til den dag i dag. Maskinkapaciteten er oppe på 10 maskin-hoveder i alt fordelt på: 2 stk. 1-hovedet og 2 stk. 4-hovedet maskiner. Det betyder, at vi kan servicere både små og store kunder.

Firmaets normale leveringstid er ca. 5-8 arbejdsdage fra modtagelse af varen. Da KSB Broderi er en mindre virksomhed, er der mulighed for fleksibilitet og hasteordrer modtages derfor gerne.

Alle broderiprogrammer udarbejdes internt her i huset. Det giver os optimal mulighed for at styre produktionen og redigere programmerne ned i de mindste detaljer/sting. Det er vores erfaring, at det giver det bedste og flotteste broderi – og dermed det bedste resultat.

Jeg ønsker at efterleve mottoet:

“Kvalitet leveret til tiden!”.